Arkiv for ‘ Musik ’ Kategori

Δkkord – Δkkord001

Anonymitets status og trekanter i ens navn, burde være nok til efterhånden at skræmme de fleste væk fra nye producere. Uheldigvis går Manchester-kollektivet Δkkord ind under kategorien, men debut-EP’en fra det karismatiske label, der lister en passion for “minimalism, art, design, mathematics and sacred geometry”, er heldigvis af så høj kvalitet at det hurtigt glemmes.

Sammen producerer de under det samme navn, Δkkord, og udgivelsen Δkkord001 bærer kraftigt præg af deres status som et kollektiv – en meget varieret lyd udspiller sig, med et tydeligt afsæt i et minimalistisk og dybt lydbillede, der blandt andet låner en del fra ældre dubstep og andre engelske genrer de er vokset op med, men med en gennemgående mere nedsat energi-mængde. Det hele perfektioneres på nummeret “The Drums”, der mest af alt lyder som muteret reggae, skabt i en fjern fremtid.
Foruden udgivelsen har de også udsendt “Submerged”, som ikke er på udgivelsen, gratis og desuden skabt et imponerende mix for Electronic Explorations.

Δkkord - Submerged (Download)

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Δkkord – The DrumsBeatport Store

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Δkkord – Electronic Explorations Mix

Hivern Jacking Tapes Vol 1.

Barcelona selskabet Hivern Discs, der har været til at breake navne som John Talabot og Pional, har siden starten for alvor været kendetegnet ved deres gennemgående varme sydlandske lyd. Men med deres nyeste udgivelse (som også er den første digitale i næsten et år), Hivern Jacking Tapes Vol 1, rusker de dog lidt op i det hele. EP’en er det første kapitel i en ny serie, som der som navnet også antyder byder på udforskninger af Jacking- og Chicago-House lyden – eller som de selv beskriver det: “Raw and organic music made with analog machinery.”.

Undervejs bliver der dog også udforsket både dele af Acid og især Deep House, hvilket er tydeligt på både Kresy & T&J’s numre, som i mine øjne er de to stærkeste på udgivelsen. En rigtig stærk EP, der gør mig spændt på hvad der ellers er i vente for resten af serien og andre udgivelser man kan forvente fra selskabet (bla. to EP’er fra Aster).

T&J - Drum&synths (Download)Beatport Store

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Kresy – En BypassBeatport Store

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

2562 – Jerash Hekwerken

Det var ikke kun Burial og Four Tet der igår gav teasers på deres kommende EP – også en af mine andre personlige favorit producere, 2562, fik ideen endelig at udsende første smagsprøve på hans kommende “Air Jordan” EP. En titel der nok giver folk de helt forkerte referencer, indtil man læser pressemeddelsen:

Based on field recordings taken in various bustling city centres, rugged desert landscapes, peaceful cornfields, lively amphitheatres, abandoned villages and ancient temples, [the EP's] four tracks capture glimpses of Jordan’s often stark and desolated scenery as well as its warm and vivid spirit, channelled and reinterpreted through a simple recording device and a sampler

Tracket “Jerash Hekwerken” er dog en forrygende første single, der er langt fra lyden på “Fever” albummet, men som overraskende vel indkapsler ordene fra pressemeddelsen. Resultatet er et imponerende stykke minimalistisk og perkussivt musik, der ligesom meget af 2562 tidligere materiale er yderst unikt, men alligevel nemt at kende.
“Air Jordan” er henholdsvis ude på vinyl d. 19. marts og digitalt d. 26. marts.

Four Tet & Burial – Nova

Endnu en mandag med nye udgivelser, som i dagens anledning dog er blevet markant overskygget af nyheden om en ny udgivelse fra Four Tet og Burial.

Sent i nat tweetede Four Tet et Soundcloud link til den første forsmag på hvad er i vente, i form af den noget varmere lydende “Nova”. Indtil videre er der ingen dato på hvornår vi kan forvente udspillet, men det er annonceret at det bliver den 13. udgivelse på Four Tet’s eget Text Records

Citizen – Strictly 4 Breathers

Deep House har aldrig rigtig været en lyd man har kædet sammen med den engelske scene – men eftersom mange producere efterhånden har kastet sig over House lyden derovre, ville den naturlige progression selvfølgelig betyde at Deep-House formentlig også ville stå for tur på et tidspunkt. Som tidligere nævnt har man blandt andet set Huxley der netop startede ved Deep-House genren, gå den modsatte vej, men en af dem der nu har taget skriftet den modsatte vej er London produceren Citizen. Han stod blandt andet sidste år bag den lidt blandede “Vanity” EP, der tog inspiration fra alverdens spændende genrer, men desværre efterlod en med et lidt skuffet indtryk og følelsen af at han stadig havde noget vej for at finde en velformet lyd.

Hans seneste nummer, “Strictly 4 Breathers” (som han endda har udsendt gratis), virker dog mere fokuseret og får ham til at lyde yderst tilpas i Deep-House genren. Lydbilledet består af en Acid-inspireret bassline, prædikende vokal og skærende strygere, hvilket segmenterer den klassiske dybe stemning, men da han halvvejs dropper alle elementerne ud undtagen trommer og bassline, skaber deres et massivt stemningsskift til formidabel effekt, og pludselig giver produktionen en mørk Warehouse agtig stemning, før de andre elementerne igen introduceres og lyset igen tændes.

En stor forandring fra hans tidligere arbejde, og jeg håber i hvertfald personligt selv han fortsætter mere ovre i denne boldgade i fremtiden.

Citizen – Strictly 4 Breathers (Download 320kbs)

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.







l