Arkiv for ‘ Releases ’ Kategori

South London Ordnance – Sanctuary / Roofy

Til trods for ikke engang at have en officiel udgivelse bag sig, har london produceren South London Ordnance allerede fået spredt sit navn godt omkring, og bygget en solid mængde forventninger op omkring hans debutudgivelse “Sanctuary / Roofy”, der netop er udkommet på det spændende 2nd Drop Records denne uge.
Bag sig har han blandt andet en stor mængde respekt fra selveste Mary Anne Hobbs, og når man først dykker ned i hans musikalske univers, forstår man hvorfor hun har sat sin lid til den unge producer. Begge numre arbejder med klassiske 4×4 mønstre, men besidder så meget swing og skæve elementer at det er før det hele falder fra hinanden og man bliver konstant i tvivl om rytmerne rent faktisk er brudte – klassisk nymoderne UK House i teorien.

EP’en åbner med Sanctuary, der hurtigt sætter fart i tingene med et mørkt lead og grime-refererende bass, der blødes op af lysere keys og til sammen skaber en perfekt blanding af både house, techno og garage. B-siden Roofy føles derimod mere som et warm-up track, med dets lavere tempo, der gør at elementerne får lov til at ånde en smule mere, men som i sidste ende alligevel bliver brudt en smule op af den stammende percussion og vokal.

En fin udgivelse der klart lever op til hypen omkring produceren. Med alle de tracks der desuden allerede har floreret i diverse dj sets, kan man nok allerede snart forvente endnu en udgivelse fra ham og overordnet set, et rigtig godt år.

South London Ordnance – SanctuaryBeatport Store

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

South London Ordnance – RoofyBeatport Store

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Polaron Selections #1

De seneste uger har jeg været på hårdt arbejde med mit nye projekt Polaron, som jeg er med til at stå bag, og idag er vi så stolte over at kunne præsentere vores første gratis kompilation, Polaron Selections #1.
Kollektivet står bag såvel nye som mere etablerede producere, hvor målet med at samle disse folk, har været at udfylde hvad vi har følt har været lidt et tomrum herhjemme, for seriøs undergrunds klub-musik. Kompilationen indeholder tracks fra bla. Henrik Koefod, Rewolmer, Beastie Respond mfl. og henholdsvis tracks fra mit nye alias (Variete) og Patricks projekt Kilimanjaro.

Nedenfor kan du streame de individuelle tracks og download hele kompilationen i et.


Hors – Dazer / Tired

Det er efterhånden et år siden vi først fik øjnene op for den danske producer Hors – på daværende tidspunkt havde han kun et par produktioner oppe på sin soundcloud, men intet af det udgivet. Masser af potentiale, og det var derfor spændende at se hvad der var i vente for den unge producer.

Et år senere er han nu ude med sin første udgivelse via Soundescape – en gratis mini EP der byder på de to futuristiske numre Dazer og Tired. Begge produktioner viser hans flair for at skabe stemningsfulde soundscapes, der perfekt komplimenteres af de mere minimale trommeproduktioner. En perfekt balancegang, som alt tømres sammen af de dybe bassgange. Især det smukke nummer Tired, som i takt med tracket bygges op, får mere og mere støj tilføjet, hvilket resulterer i et mindre halv-klaustrofobisk klimaks før man aner af det.

Download hele udgivelsen nedenfor og tag ellers et smut forbi hans Soundcloud, hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med hans ældre materiale.

Hors - Dazer (Download)

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Hors - Tired (Download)

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Beastie Respond – Be Quiet / No More

TEAL Records er er efterhånden, og på forholdsvis kort tid, blevet et af mine personlige favorit selskaber på dansk jord. Blandt andet introducerede de omverdenen, til den talentfulde danske producer Beastie Respond, der gjorde sig markeret med det skønne og lyse halv-tempo track Syncopy.

Der er dogknap så tilbagelænet på hans nyeste udgivelse Be Quiet, hvor energiniveauet og aggresiviten er skruet op markant på de to tracks. Be Quiet åbner EP’en op på hæsblæsende vis med en slags futuristisk gang drum n bass, med en ordentlig mængde sub bass og skarpe trommer – intet halv tempo her.
Dub inspirationen fra tidligere udgivelser er dog stadig tilstede – men virkemidlerne han tager sig til er markant anderledes. B-Siden No More bevæger sig tilbage i halv-tempo, med en spøjs og ret original produktion der balancerer en aggresiv synth og lyse keys – de næsten diametral modsætninger, men som han alligevel på formår at passe perfekt sammen.

Beastie Respond – Be QuietBeatport Store

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Beastie Respond – No MoreBeatport Store

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Martyn – Hello Darkness

Martyn har været på de flestes læber i undergrunden over længere tid, men det var først sidste år han for alvor også fik åbnet sluserne op til den lidt bredere mængde, da han udgav sit andet album Ghost People.
Nu er Martyn så tilbage med den nye single “Hello Darkness”, der tager et skridt væk fra stilen på det seneste album. Det føles halvt som et gensyn sine gamle dubstep rødder, men med en noget anden attitude og lyd end man foreksempel hørte på ældre næsten-klassikere såsom “Vancouver” og “Miniluv”, til dels på grund af den bittersøde melodi i tracket og måden lydbilledet er bygget op på.

Udgivelsen består udover originaltracket og et radio-edit, også af to remixes henholdsvis L-Vis 1990 & Bok Bok og Redshape. Berlin-produceren slipper bedst fra det, med sin dystopiske old-school fortolkning af album-tracket “We Are You In The Future”, der endnu engang viser hans forkærlighed for mørk Detroit techno.

Martyn - Hello Darkness (Download)Beatport Store

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Martyn – We Are You In The Future (Redshape Remix)Beatport Store

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.







l