Arkiv for ‘ Upcomer ’ Kategori

Henrik Koefod – Purple Ivory

Med sine kun 16 år, viser produceren Henrik Koefod allerede gode takter på tracket Purple Ivory, som angiveligt vil være en af de bestanddelene på en kommende EP fra hans side. Hans inspirationskilder er brede og tæller blandt andet folk som Jamie XX, J Dilla, Mount Kimbie, som tyder på en produktionsstil med fokus på trommeprogrammeringen især.

Purple Ivory er angiveligt et af de blødere numre fra hans side, med sit dubbede electronica univers, og det bliver derfor spændende at se på hvad EP’en ellers kommer til at indeholde. Indtil videre kan tracket i hvertfald downloades nedenfor, og jeg vil holde jer opdateret omkring projektet i fremtiden.

Henrik Koefod – Purple Ivory

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Spotlight: Hyldgaard

I takt med at det køligere danske vejr allerede har gjort sit indtog herhjemme, netop som efteråret kun lige er startet, er melankolien også lige så stille ved at krybe ind under huden igen. Derfor må den næste producer siges at være den perfekte medicin til dette, med sine melankolske og kølige Dub-Techno produceringer, der leder tankerne hen på forgængere som Trentemøller og Mike Sheridan.

Hyldgaard er et elektronisk projekt startet af den unge producer Søren Jensen Buhl, der med baggrund som trommeslager, også bringer en mere organisk tilgang til musikken. Det kommer blandt andet til udtryk i hans live-setup, som består af et 4 personers band med ham selv ved computeren. På trods af han kun har produceret i godt et års tid, viser han allerede stor selvsikkerhed i sine produktioner, med fokus på de små detaljer og ambiente stemningsbilleder.

Nedenfor kan du hente to af hans numre, Kashmir og Moody, som bliver gæstet af vokalisten Maria Rosenbaum. Ofte har jeg det svært ved engelsksprogede danske sangere, men hun gør det rigtig godt på nummeret og harmonerer perfekt med det indelukkede lydlandskab.

Hyldgaard - Kashmir (Download)

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Hyldgaard - Moody feat. Maria Rosenbaum (Download)

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.







l