George Fitzgerald – Child

Mit forhold til George Fitzgerald har til tider været en smule blandet – da jeg først hørte Don’t You vakte det hurtigt interesse, men de opfølgende produktioner virkede til at køre en smule i tomgang, med den samme formula og lidt for polerede lyde til tider.
Han har dog med sine senere produktioner taget et skridt mod en mere klassisk house lyd, som man blandt andet har kunne vidne på hans sidste EP Shackled, hvor titeltracket også var et af de bedre tracks på Scuba’s forrygende DJ Kicks. Denne uge er han så tilbage med seneste udgivelse, Child, på det højt-respekterede Aus Music, hvor transformationen virker til at være fuldendt.
Produktionerne er en tand mere rå og knap så polerede, og besidder færre lag end i hans tidligere arbejde – hvilket han får overraskende meget ud af. Samtidig virker det som om inspirationskilden uden tvivl har baggrund i blandt andet 90ernes house lyd, ved blandt andet hans brug af vokalsamples i hvert et track, og enkelt brug af rave-horn og retro-klingende orgel. En virkelig forrygende EP, hvor især titeltracket Child og den mere dystre Lights Out er at fremhæve.
George Fitzgerald – Child – Beatport Store
Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.
George Fitzgerald – Lights Out – Beatport Store
Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Endnu ingen kommentarer.