Lando Kal – No Newjack

Som både Scuba og Portable/Bodycode tidligere har gjort, er Lando Kal også en af de producere der har valgt at opgive sin hjemstavn til fordel for nye vindstrøg i Berlin. Effekten på deres udgivelserne har været tydelig, og i Lando Kals tilfælde er det især tydeligt på hans nye udgivelse TMRW EP. Hvor A-Siden, TMRW, dog stadig viser mange af de samme tendenser som nogle af hans nyere produktioner, er det B-Siden No Newjack der virkelig står ud og viser helt nye sider fra amerikansk-fødte producer.
Produktionen er meget mere retrospektiv, med en hård Warehouse stemning og en tydelig Jack-House inspiration, i både trommeprogrammeringen og den meget bogstavelige vokal. Men hvad der virkelig trækker tracket, er dets monstrøse acid-synth, der buldrer igennem og skaber en mørk og slibrig atmosfære.
Udgivelsen er ude næste måned via Stillcold Records, som limited vinyl release.
Lando Kal – No Newjack
Lando Kal – TMRW

Endnu ingen kommentarer.