Siden jeg for efterhånden 15 år siden blev involveret i musikbranchen – primært som promotor og manager for ungdomsbands – har jeg oplevet lidt af hvert. Jeg tror, jeg kunne skrive en hel bog om de mange oplevelser, der spænder lige fra de sjove over de triste til de direkte uhyggelige. Måske gør jeg det en dag, men lige her og nu vil jeg fortælle om en oplevelse, jeg havde i foråret i Norge. Og faktisk vil jeg kalde den for positiv. Det band, jeg repræsenterede, skulle spille i Tromsø, og dagen inden blev de afkrævet en narkotest!

Tromsø vil ikke se mere skidt blandt de unge

Vi ankom i fins stil om eftermiddagen dagen før koncerten til Tromsø, der tog sig ud fra sin bedste side med lækkert forårsvejr. Efter indkvarteringen blev vi bedt om at møde op – hele bandet – til et lille formøde hos arrangørerne.

Vi fik en del praktiske oplysninger, og så kom “bomben”: Ingen bands med medlemmer, der indtager narkotiske stoffer, var velkomne på stævnet. Og ikke nok med det: Hvert eneste medlem af hvert band skulle lade sig teste for narkotika.

Der blev lidt stille i lokalet, og der var også et par stykker, der blev lidt lange i ansigterne. Men ikke “mit band” – de var faktisk enige om, at det var et fedt initiativ.

Stævnelederen forklarede, at Tromsø i lighed med mange andre byer  i Norge har oplevet stadigt flere triste historier med unge, der ryger hash eller indtager diverse stoffer, og at byen som helhed var enig om, at det skulle have en ende.

Så blev der testet, og det var en af de her testsystemer, der tester spyttet. Det kan du se her: https://www.narkotikatest.no/shop/spytt-narkotest-195p.html

Frisag for de fleste

Mine drenge (og den enlige pige – forsangeren) testede alle negative, og det gjorde de fleste andre heldigvis også. Der var dog desværre et band fra München og et andet fra Birmingham, der havde medlemmer, der testede positivt. De måtte pænt pakke sammen og rejse hjem igen uden at have optrådt – og nu med den kedelige besked til forældre og andre, at de var taget i at bruge euforiserende stoffer.

Jeg er – efter at have tænkt lidt over det – ganske positivt stemt for den fremgangsmåde. Hvad siger du til det? Er det OK – eller er det for meget?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *