Taragana Pyjarama – Girls

Eim Ick er formentlig den mest hypede danske elektroniske producer i år, og med meget god grund. Han har formået at skabe sin egen lille niche-lyd og udtryk med en gennemgående opløftende stemning og hints til de varmere himmelstrøg. Han er snart med aktuel med en EP i sit eget navn, men alligevel har han formået også at have tid til et sideprojekt med sin kæreste. Projektet har det spøjse navn Taragana Pyjarama, og de arbejder for øjeblikket på at færddiggøre deres debut EP.
Første smagsprøve på dette, er den drømmende “Girls”, der oser af sommer stemning. Nummerets lydbillede er fyldt til randen med elementer, men med øje for detaljerne, formår de alligevel at få det hele til at fungere perfekt sammen – en mur af delay-belagt lyde, pitchede vokalstykker, et fast 4/4 beat der guider lytteren igennem, og fjerne rimshots der minder om Burial på sine bedste dage. En virkelig unik blanding, der vel bedst kan beskrives som Trippy House af en art, og som jeg personligt ikke kan vente på at høre mere af.
Endnu engang beviser han, hvorfor han er et af de største talenter vi har haft i flere år i Danmark.
Taragana Pyjarama - Girls (Download)
Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Endnu ingen kommentarer.