En skilsmisse er en meget stressende livsændrende begivenhed. Der er mange følelser og nedture, og du føler dig både fysisk og psykisk uligevægtig, og det er derfor vigtigt at tage godt vare på dig selv. Man kan selvfølgelig tage til Las Vegas, men der er andre og bedre metoder.

Omsorg

Du kan give dig selv den samme omsorg, som når du skal over en influenza. Få masser af hvile og forsøg at minimere andre stresskilder i dit liv. Når du går igennem alle de følelser, der er i forbindelse med en skilsmisse, så tag vare på dig selv, og tag nogle positive valg om din fremtid.

Tag vare på dig selv

Her er nogle forslag til, hvordan du kan tage vare på dig selv:

 

  • Find tid hver dag til at forkæle dig selv. Det kan være til aktiviteter, du synes om – for eksempel at tilbringe tid med venner, gå til sport, få en massage, se på kunst, lytte til musik eller noget andet – hvad det nu er, der interesserer dig.
  • Det kan være en god ide at få krisehjælp eller psykologhjælp, hvis du føler, du er kørt fast. Det kan være helende at få nogle værktøjer til at komme videre og også få en forståelse af, hvad der gik galt.
  • Undgå at bruge alkohol, stoffer eller mad til at få det bedre. Det er destruktivt og usundt på den lange bane, og du vil blot stå med et andet problem bagefter. Det er vigtigt, at du finder andre og sundere måder at komme videre på.
  • Find rutiner i din hverdag, og hold dig til dem. En skilsmisse bryder dit liv op, og det at have nogle rutiner kan være med til at grundfæste dig.
  • Lad være med at træffe nogle store beslutninger om dit liv (som at flytte til en anden by eller få et nyt job) de første måneder. Du er for følelsesmæssigt ustabil, og det kan være en god ide af finde dine ben, før du laver nogle store beslutninger.
Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *