Da vores datter blev student i den forgangne sommer, ville hun selvfølgelig gerne have det fejret med maner, og allerede længe før eksamen var overstået, begyndte hun og nogle af hendes klassekammerater at planlægge en større fest.

Og de var ikke i tvivl om, hvor det skulle foregå, for i det område, hvor vi har et sommerhus, er der i tilknytning til en mindre købmandsbutik et festlokale, som man kan leje sig ind i. Det fik vi også uden problemer bestilt hos vores sommerkøbmand, og der blev også aftalt noget bespisning.

Tilbage var så bare at sørge for noget musik til de unges fest, og det var nok den største opgave i den forbindelse, for ingen af de unge i vores datters klasse kendte rigtig nogen, der spiller i et band, som man kunne entrere med.

Tilfældigvis vidste jeg, at en anden sommerhusejer i området, som jeg af og til sludrer lidt med, spiller på saxofon i et amatør-jazzband med nogle deltagere, der nok er lidt oppe i årene. Og jeg forestillede mig nu heller ikke, at de nybagte studenter ville være helt tilfredse med jazzmusik alene, men min bekendte ude i sommerhusområdet kendte måske til andre, der kan håndtere forskellige musikinstrumenter, så jeg ringede til ham og forelagde mit ærinde.

Han syntes, det lød rigtig morsomt, og han kendte faktisk også rigeligt med mennesker, der spiller musik for fornøjelsens skyld, så han lovede at forsøge at få sammensat et band, der kunne spille til studentergildet.

I telefonen nævnte han, at han i hvert fald var sikker på, at han kunne skaffe en habil keyboardspiller, for han kendte flere, der var virkeligt gode på netop keyboard, og de er nok ikke forhindret den dag alle sammen, som han sagde.

Han tilbød at påtage sig opgaven og ringe tilbage til mig indenfor en uges tid, hvilket han også overholdt. Han fortalte, at det var lykkedes ham at samle et band på fire mand, som sagtens kunne finde ud af at spille noget moderne dansemusik, selv om han ikke ligefrem ville love noget hård rockmusik til studentergildet.

Men i det mindste kommer der en trommeslager, en på keyboard og min egen søn, der er virkeligt god på elektrisk guitar, fortalte han, og dertil ville han så selv bidrage med sin saxofon, for han kan spille meget andet end jazzmusik, fortalte han i telefonen.

Og det bedste var, at ingen af de amatørmusikere, han havde lavet aftale med, ville have andet for deres ulejlighed end lidt god mad og bajere i tilpas mængde, som han udtrykte det.

Og det viste sig at blive en rigtig god fest for de unge. Der var fuldt knald på festen til langt ud på natten, og jeg skal love for, der blev festet igennem. Det satte også lidt ekstra kolorit på det hele, at min bekendtes søn havde medbragt en røgmaskine – http://www.danguitar.dk/category/roegmaskine-244/ – der var i stand til at udspy røg i forskellige farver, så vores musikere det meste af tiden var indhyllet i røg. Og de unge morede sig i hvert fald.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *